top of page
Sort Baggrund

Skyggeportræt

Et skyggeportræt er ikke et almindeligt portræt. Det er ikke et maleri af dit ansigt elle figur. Det er en fortolkning og visualisering af det, du bærer indeni dig — men sjældent viser.

Din skygge består af alt det i dig, som er blevet dæmpet, skjult, undertrykt eller forvrænget gennem livet: Frygt. Længsler. Ulmende vrede. Uudtalte drømme. Uafsluttede kapitler. Det, du engang lærte at skjule for at passe ind, overleve eller være “rigtig.” Et skyggeportræt er et møde med den del af dig som et led i din transformationsproces.

Udefra opleves det som opsigtsvækkende, råt eller fascinerende. De fleste, der betragter det kan mærke, at der er noget under overfladen — selvom de ikke helt kan forklare hvad. Kun én person vil virkelig forstå det : køberen af portrættet.

Hvordan processen foregår

  1. Du vælger at træde ind i processen
    Det starter med et valg:
    “Jeg er klar til at se, hvad der ligger gemt og glemt indeni mig”

  2. Du udfylder tilsendte spørgeskemaer
    Spørgsmålene er ikke overfladiske.
    De er skabt til at få dig til at tænke, føle og reagere.
    Du svarer med brutal ærlighed — ikke pænt, korrekt eller høfligt.

  3. Jeg læser dig mellem linjerne. (Vi har også en kommunikation - enten over telefonen eller pr. mail, hvis du vil.)
    Herefter begynder arbejde med penslen.

  4. Der fortolkes, og portrættet skabes
    Processen er intuitiv, psykologisk og kunstnerisk.
    Intet element i dit portræt er tilfældigt.
    Farver, struktur og symbolik udspringer af dit indre materiale — ikke en skabelon.

  5. Du modtager dit skyggeportræt med et sejl, et følgebrev og en unik og privat QR-kode om processen.

     

Hvad det er — og hvad det ikke er

Et skyggeportræt er ikke pynt på samme måde som andre abstrakte malerier. Det er ikke bare et stykke kunst, du køber for at matche interiør.

Det er et visuelt aftryk af noget ærligt og råt: Den del af dig, der ikke længere vil gemmes væk.

Det er til dig, der er nysgerrig nok til at gå dybere — og modig nok til at lade dig blive set af dig selv.

 

Hvis du mærker et stik af nysgerrighed eller modstand ved tanken alene, så er det helt normalt.

Det betyder bare, at du allerede er i kontakt med noget af det, portrættet handler om.

Forespørg på skyggeportræt

Vælg herunder:
Jeg ønsker mere information om processen
Jeg ønsker mere information om pris, ventetid, levering
Send mig vilkår og tilbud
Størrelse m/u ramme
Modtagelse:
bottom of page